Vi råder over to veludstyrede musiklokaler, hvor der mellem dem er et lydstudie med Mac-computer og mixer. Derudover har vi et stort PA. anlæg, monitorer, stagebox og 32 kanals mixer, som vi bruger til forskellige arrangementer – f.eks. Ladelund Rock.
I fritiden er musiklokalerne altid til rådighed, så du kan øve med dit band.
Vi har et stort lokale med godt lysindfald. Vi har projektor og Smartboard i lokalet, da vi tit arbejder med computeren, både til at kunne søge inspiration og til at gennemgå diverse teknikker.
Udfold dine kreative evner indenfor medie hvor vi bl.a. har et produktionslokale samt et studie med greenscreen-rum. Vores udstyrsliste er efterhånden lang og rummer gear og grej, som kan bruges både af den garvede og den utrænede medieelev. Produktionslokalet er indrettet sådan, at hver medieelev kan arbejde selvstændigt med sine projekter.